Google nupper halvdelen af annonceomsætningen på telefonen

Det allestedsnærværende Google tjener fortsat en god sum penge på sin kerneforretning, søgning. Ifølge en ny rapport fra IAB Europe om mobil annonceudvikling blev den globale mobilomsætning næsten fordoblet i 2012, fra 28 milliarder kroner i 2011 til 52 milliarder kroner i 2012.
Over halvdelen af de 52 milliarder, 52,8 procent, stammer fra søgeordsannoncering, hvor Google er den helt store spiller på det globale marked - med undtagelse af Latin Amerika, hvor smartphones mv. endnu ikke er så udbredte.
Asien størst
IAB Europe har delt deres opgørelse op i tre kategorier; søgeordsannoncering (search) står for 52,8 pct. af mobilmarkedet, mens bannerannoncer (display: browser og in-app baseret) har 38,7 pct. og sms/mms markedsføring (messaging) tager de sidste 8,5 pct.
Det asiatiske marked er med sine 40,2 procent af det globale marked størst, skarpt forfulgt af Nordamerika, med 39,8 procent.
Den nordamerikanske region har haft den største vækst på 111 pct. sammenlignet med 2011, og regionen ventes at overtage tronen som det største marked for mobilannoncering i år.
Det vesteuropæiske marked, som Danmark er en del af, udgør 16,9 procent af markedet.
Google står for 40 pct. af den samlede online annonceomsætning i Danmark.
Google sender flere annoncemillioner ud af Danmark
Relaterede artikler:
Google sender flere annoncemillioner ud af Danmark
For abonnenter
Bureau: Mobilannoncering har været for robotagtig
For abonnenter
Så mange annoncekroner åd Google og Facebook i 2012
For abonnenter