Bagmandspolitiet ransager DR's Koncerthus

Sammen med tre andre koncerthuse er DR's Koncerthus blevet ransaget på grund af mistanke om ulovlige prisaftaler.

Har DR’s Koncerthus sammen med en række andre koncerthuse haft en ulovlig aftale om priser på udlejning af lokaler?

Det er Konkurrencestyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) - også kendt som Bagmandspolitiet - i gang med at undersøge, og derfor er blandt andet DR's Koncerthus blevet ransaget, skriver Ritzau.

”Det foregår i samarbejde med Konkurrencestyrelsen. Vi har fået mistanke om, at der er prisaftaler mellem de forskellige kulturhuse, en slags kartel eller i hvert fald en aftale om, hvad prisen skal være ved udlejning af lokaler,” siger vicestatsadvokat hos SØK Henrik Helmer Steen til Ritzau.

Sammenslutningen af Danske Koncert- og Kulturhuse, der dækker over 22 medlemmer herunder blandt andet Tivoli, DR og Odense Kongrescenter, kalder beskyldningerne for alvorlig anklager og bakker derfor op om undersøgelsen, så myndighederne kan komme til bunds i sagen. Skulle der vise sig at være gjort noget forkert, så vil man rette ind, lyder det i en pressemeddelelse.

DR’s juridiske chef Peter Skov afviser, at DR skulle have taget del i ulovlig prissætning på udlejning af lokaler, og at man ville stoppe det, hvis det kom frem, at det var foregået.

”Der er ingen her, der aftaler nogen priser. Det er i det hele taget lidt underligt, at de inddrager os, for priserne hos os er meget højere end de andre steder, så det virker ikke så logisk, at vi skulle samarbejde,” siger han til Politiken.dk.

DR henter MGP-producer i Los Angeles

Borgen slog Breaking Bad

DR skærer Roskilde-hold fra 350 til 120 mand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også