Zulus reality-satire i krig med TV3 og SBS

Komikeren Tobias Dybvads show på TV 2 Zulu må lukke, efter trussel om retssag fra SBS og TV3, der mener programmet krænker ophavsretten, skriver Mx.dk.

I to sæsoner har komikeren Tobias Dybvad gjort grin med ugens udskejelser i de danske tv-stationers reality-programmer i ’Dybvaaaaad’ på TV 2 Zulu.

Nu er tredje sæson aflyst, skriver Mx.dk. TV3 og SBS har ifølge avisen truet med et sagsanlæg, fordi programmet ikke har fået lov til at vise klip fra kanalernes programmer. I en video på YouTube fortæller komikeren, at programmet må lukke, da folkene bag ikke har råd til at føre en sag.

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave nu. Vi har prøvet at se, om vi kunne komme uden om deres programmer, men jeg gider heller ikke lave en light-udgave og TV3 og SBSs programmer fylder alligevel en del,” siger han til Mx.dk.

Informationschef hos SBS Jesper Jürgensen og TV3s pressechef Søren Hedman bekræfter over for avisen, at man har rettet henvendelse til folkene bag programmet.

”Vi har bedt dem om at respektere ophavsretten. Det går jeg ud fra, at alle medier er enige i,” siger Søren Hedman til Mx.dk.

"Vi har ikke leveret varen på hovedkanalen"

TV 2 fyrer Palle Strøm

TV 2 stiller ind på ny frekvens 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også