North Media oplevede indtjeningsfremgang trods manglende vækst i 2020

North Media kom ud af 2020 med et samlet resultat på 388 mio. kr. Det viser et nyt regnskab for året, hvor koncernen har opnået "den hidtil bedste" indtjening fra driften nogensinde.
Årets resultat for North Media blev 307 mio. kr., hvilket var højere end 2019-resultatet, der lød på 205 mio. kr. | Foto: PR/North Media
Årets resultat for North Media blev 307 mio. kr., hvilket var højere end 2019-resultatet, der lød på 205 mio. kr. | Foto: PR/North Media
af ritzau finans/MediaWatch

North Media forbedrede sidste år driften, selv om omsætningen ikke løftede sig i pandemiåret 2020, og både toplinjen og driftsoverskud kom ind som koncernen senest havde meldt ud.

Det fremgår af mediekoncernens årsregnskab for 2020, hvor koncernen beskriver indtjening fra driften som "den hidtil bedste i North Medias historie."

Omsætningen endte i 2020 i 1045,4 mio. kr., mens den året før var på 1045,6 mio. kr. Det var samtidig helt på linje med intervallet mellem 1020-1045 mio. kr., som North Media havde lovet tilbage i november, men dog under det oprindelige løfte fra sidste årsregnskabet for 2019 på 1075-1125 mio. kr.

Driftsresultatet, ebit før særlige poster, steg fra 170,0 mio. kr. til 240,2 mio. kr., hvilket var inden for området af udmeldte 230-245 mio. kr. efter tredje kvartal, men en del bedre end den oprindelige prognose på 160-190 mio. kr.Det var især i hovedforretningen i FK Distribution, at indtjeningen blev forbedret, da ebit steg fra 172,4 mio. kr. til 233,7 mio. kr. trods en omsætningstilbagegang til 913,6 mio. kr. fra 934,9 mio. kr.

Centralt forretningsben forbedrede indtjeningen

Det var især i hovedforretningen i FK Distribution, at indtjeningen blev forbedret, da ebit steg fra 172,4 mio. kr. til 233,7 mio. kr. trods en omsætningstilbagegang til 913,6 mio. kr. fra 934,9 mio. kr.

Koncernens samlede resultat før skat blev samtidig på 388,1 mio. kr. mod 275,6 mio. kr., og nettoresultatet gik frem fra 205,3 mio. kr. til 306,5 mio. kr.

"Det var resultatet i et år, hvor verden var under voldsom påvirkning af covid-19. Vist var vi dygtige og flittige, men også begunstiget af, at kun få af vores store kunder blev økonomisk hårdt ramt af pandemien," udtaler ordførende direktør og finansdirektør, Kåre Wigh i regnskabet.

Forventer 2021-resultat på niveau med 2020

North Media venter i 2021 en omsætning på 985-1025 mio. kr. samt et driftsresultat, ebit, før særlige poster på 230-255 mio. kr.

For hovedforretningen FK Distribution regner North Media med en "lidt lavere" omsætning, da volumenerne inden for tryksager ses falde, i 840-870 mio. kr. i 2021 mod de 913,6 mio. kr. sidste år. Driftsresultatet ses her lande i intervallet 210-230 mio. kr., mens det i 2020 altså var på 233,7 mio. kr.

Boligportal ses levere en toplinje på 93-97 mio. kr. og et driftsoverskud på 31-33 mio. kr., Ofir ventes at få indtægter mellem 24 og 27 mio. kr. og et driftsresultat på 1-2 mio. kr., og endelig regner North Media med, at Bekey vil få et salg på 28-31 mio. kr., mens driften her vil levere et underskud på 5-7 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også