Twitter fjerner falske profiler der hævder at være sorte Trump-støtter

Det sociale medie Twitter har opdaget, at en række profiler, der udgiver sig for at være sorte Trump-støtter, har overtrådt spam-reglementer.
Twitter fjerner falske profiler. | Foto: Mike Blake/REUTERS
Twitter fjerner falske profiler. | Foto: Mike Blake/REUTERS

Twitter fjernede tirsdag en række profiler, som udgav sig for at være ejet af sorte tilhængere af USA's præsident, Donald Trump. Profilerne overtrådte Twitters regler om spam, skriver Reuters. Det vides ikke, hvor mange profiler der er tale om.

Profilerne lagde angiveligt billeder ud, hvorpå der var rigtige menensker, som dog ikke var dem, profilerne udgav sig for at være. Samtidig postede profilerne identiske tekster med støtte til Trump.

"Vores teams arbejder flittigt med at undersøge aktiviteten og vil tage skridt i overenstemmelse med reglerne, hvis der er tweets, der bryder dem," siger en talsperson fra Twitter.

Ifølge Reuters havde de slettede profiler varierende størrelse. Nogle havde titusindvis af følgere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også