Kristeligt Dagblad henter ny chef fra avisen.dk

Mads Emil Sejrbo Lidegaard bliver ny digital chef for Kristeligt Dagblad fra 1. maj.

Den 37-årige Mads Emil Sejrbo Lidegaard er fra 1. maj ansat som ny digital chef på Kristeligt Dagblad.

Han kommer fra stillingen som udviklingschef på avisen.dk og Ugebrevet A4. På Kristeligt Dagblad får han ansvaret for den kommercielle og tekniske udvikling af medievirksomhedens sites, herunder k.dk (kristeligt-dagblad.dk), religion.dk, kristendom.dk og etik.dk.

Mads-Emil Lidegaard har siden 2009 været en del af avisen.dk´s udvikling og været med til at definere den kommercielle strategi.

”Mads Emil Sejrbo Lidegaard kommer med en stor viden om digitale forhold og kommerciel udvikling,” siger adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager i en pressemeddelelse.

Mads Emil Sejrbo Lidegaard siger i meddelelsen, at målet for de kommende år bliver at få styrket de digitale aktiviteter, øge omsætningen og forbedre brugerloyaliteten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også