MediaWatch

Udskiftning på MediaWatch

MediaWatch opruster med to nye reportere  på redaktionen, der samtidig siger farvel til journalist Julie Hornbek Toft, der skal være en del af JP/Politikens nye erhvervsmedie, Finans.

To nye bylines kommer til, mens en velkendt profil takker af på MediaWatch.

1. september skifter journalist Julie Hornbek Toft, 31, til JP/Politikens nye erhvervsmedie, Finans. Julie er uddannet fra SDU og har været en del af MediaWatch siden 2012, hvor hun kom fra en stilling på Jyllands-Postens erhvervssektion E&Ø. Helt slipper Julie dog ikke stoffet. Som journalist på Finans kommer hun også til at holde et vågent øje med mediebranchen.

To nye med MW-erfaring

MediaWatch benytter ændringerne til at opruste med to nye fuldtidsreportere, der dog begge allerede har erfaring med mediestoffet.

I juli tiltrådte Christian Carlsen, 27, der er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og tilbragte sin praktiktid på Børsen. Christian Carlsen har siden været tilknyttet Watch Medier på vikarbasis. Også på MediaWatch, hvor han nu slår sine journalistiske folder på fuld tid.

I september slutter Morten Bang Jørgensen, f. 1986, sig til redaktionen. Morten er BA i journalistik fra Syddansk Universitet og snart i gang med at afslutte en overbygning i digital design og kommunikation fra ITU. Morten har tidligere arbejdet som journalist på Business.dk og har siden 2013 været tilknyttet MediaWatch som skrivende journalist på deltid.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs