Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) har ansat Stine Hove Marsling som særlig rådgiver.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Stine Hove Marsling kommer fra en stilling som senior global public affairs manager i Lundbeck og ekstern lektor på CBS. Hun har tidligere været ansat som konsulent i bl.a. Radius Kommunikation.
Stine Hove Marslings arbejdsopgaver bliver at rådgive og bistå ministeren blandt andet i forhold til presse-, kommunikations- og analyseopgaver.
Hun er uddannet cand.scient.pol. og cand.comm., og har desuden en HD i organisation og ledelse fra CBS i 2010.