Ny fotochef til JydskeVestkysten

Avisen opretter ny central fotoredaktion og finder chefen i egne rækker.

JydskeVestkysten har udnævnt fotojournalist Ulrik Pedersen til ny fotochef.

Det skriver huset i en pressemeddelelse.

Ulrik Pedersen skal nu stå i spidsen for mediehusets nye fotoredaktion, der i alt vil bestå af 12 medarbejdere, som i dag er organiseret i husets ni lokalredaktioner i Esbjerg, Varde, Billund, Vejen, Kolding, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Fra 1. juni samles de i en redaktion for at styrke det faglige miljø og løfte fotojournalistikken på såvel print som digitalt.

"Vi har en gruppe enormt dygtige fotografer, som vi dog har forsømt en smule ved ikke at have det rette faglige miljø. Det miljø skal Ulrik være med til at skabe, og det er jeg sikker på, at han er den rette til," siger Jørn Broch, chefredaktør på JydskeVestkysten i meddelelsen.

Ulrik Pedersen var i år medlem af juryen ved Årets Pressefoto, og han underviser fast på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole i begivenhedsdækning.

"Jeg glæder mig til at nurse om fotograferne. Helt generelt synes jeg, at medierne i lang tid haft en tendens til at glemme fotograferne, så jeg glæder sætte fokus på fotografiet,"siger Ulrik Pedersen i meddelelsen.

Ny fotochef på Fynske Medier
Jydske Vestkysten var først med SF’s regeringsexit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også