BLU hyrer ny kreativ duo

Mads Astrup og Tejs Friling bliver nyt kreativt udviklingsteam i BLU, der skal have fokus på at udvikle nye formater inden for bl..a. factual entertainment.

Fremantles danske afdeling, BLU, har ansat et nyt kreativt udviklingsteam, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Tejs Friling og Mads Astrup skal fremover  stå på mål for, at BLU er på forkant til at levere kreative, egenudviklede idéer til de danske broadcastere.

”Tejs og Mads har tidligere været tilknyttet BLU på mange af firmaets mest succesfulde produktioner, og det er med stor begejstring og varme at vi kan invitere dem tilbage i huset. Kombinationen af deres solide erfaring med både underholdningsprogrammer og mindre formaterede faktuelle genrer og deres skæve, kreative udviklingsgen, gør dem til et perfekt match med BLU”, siger adm. direktør for BLU, Anne Brostrøm, i meddelelsen.

Voice og Velkommen hjem i bagagen

Den ny duo kommer med lang erfaring fra den danske produktionsbranche, hvor de har fungeret som kreative nøglepersoner på en række tv-programmer.

Tejs Friling er tidligere producent på X Factor og har været redaktionschef på underholdningsprogrammer som Vild med dans, The Voice, Pengene på bordet og Den store klassefest m.fl.

Mens Mads Astrup har været producent på serien Royalisterne til DR1, og er desuden en erfaren redaktionschef inden for reality og facual entertainment med programmer som bl.a Paradise Hotel, BS og Basserne, Dating in the Dark og Velkommen Hjem i bagagen.

Begge er uddannede fra Danmarks journalisthøjskole og tiltræder henholdsvis 15. januar og 1. februar 2014.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også