Hüttemeier bliver Løkkes nye spindoktor

Pressechef i Venstre, Christian Hüttemeier, overtager Mikael Børstings job som personlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen.

Venstres pressechef Christian Hüttemeier bliver Lars Løkke Rasmussen nye personlige rådgiver, skriver Venstre i en pressemeddelelse.

Christian Hüttemeier, der har været pressechef i partiet siden 2011 og tidligere har været politisk journalist på Jyllands-Posten og Politiken, overtager jobbet efter Mikael Børsting, der i dag har meldt ud, at han skifter til et job som public affairs-direktør i Geelmuyden Kiese.

Christian Hüttemeier tiltræder sin nye stilling i dag og vil fungere som pressechef, indtil en ny pressechef er ansat.

"Jeg kender Christian som en stærk og dygtig pressechef. Han kender Venstre, han kender Christiansborg, og han ved, hvor jeg og Venstre vil hen med Danmark," siger Lars Løkke Rasmussen i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også