Peytz & Co udvider ledelsen

Tidligere salgs- og marketingdirektør på Kristeligt Dagblad og bladsalgsdirektør for Berlingske Media bliver ny kontaktdirektør for bureauet.

Det digitale bureau Peytz & Co har udvidet lederkollegiet med den 37-årige Hans-Christian Kock, der er ansat som ny kontaktdirektør. Det skriver bureauet i en meddelelse.

Hans-Christian Kock var kort bladsalgsdirektør for Berlingske Media, en stilling han valgte at forlade efter seks uger. Før da var han i en årrække salgs- og marketingdirektør på Kristeligt Dagblad.

Senest har han været iværksætter med eget start-up projekt, Flowertime.dk, en abonnementbaseret blomsterhandel, der er lukket igen for nu. Derudover underviser han på CMR Akademiet.

"Den digitale verden sukker efter rådgivning om digital forretning, loyalitetsprogrammer og abonnementssalg. Her kommer Hans-Christian til at spille en afgørende rolle med sin tunge erfaring indenfor abonnementssalg og loyalitet," siger direktør, Christian Peytz, i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også