Ole Sippel er død

Mangeårig korrespondent og programchef i DR Ole Sippel er død. Han blev 72 år gammel.

Efter længere tids sygdom er korrespondent og programchef Ole Sippel død, skriver Dr.dk

I mere end 40 år var han ansat i DR, hvor han første gang satte sine fødder i 1968 som 27-årig. I sin tid i Danmarks Radio har han haft forskellige stillinger - både som journalist, programchef og korrespondent i Mellemøsten.

Ole Sippel var en af Danmarks mest erfarne mellemøstkorrespondenter, og boede og arbejdede i Mellemøsten i over 30 år.

Og det var hans korrespondentarbejde derfra, som han blev mest kendt for, fortæller Steffen Gram, der har arbejdet sammen med Ole Sippel i over 30 år.

"Han var også en kontroversiel person med sin kompromisløse dækning af de politiske udviklinger i Mellemøsten, som han fik en del kritik for i løbet af årene. Men ingen var nogensinde i stand til at sætte en plet på hans troværdighed og professionalisme," siger tv-vært hos DR Nyheder, Steffen Gram.

Foruden sit virke som korrespondent og journalist gennem årene var Ole Sippel også chef for TV Avisen fra 1987 til 1994.

Ole Sippel blev 72 år gammel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også