Den finske produktionsdirektør Petri Kemppinen tiltræder stillingen som direktør for Nordisk Film & TV Fond pr. 1. november 2013.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Kemppinen er i øjeblikket ansat som direktør for Produktionsafdelingen på Finnish Film Foundation og har deltaget i bestyrelsen for Nordisk Film & TV Fond siden 2008, først som næstformand (2008-2010) og siden som suppleant (2011-2013).
Kemppinen erstatter Hanne Palmquist, der forlader fonden for at tiltræde en stilling som redaktør/programbestiller for dramaafdelingen på den svenske public service-kanal SVT fra 1. november 2013.