Ny post til JP-direktør

Danske Medier har skiftet ud og rykket rundt - det betyder bl.a. nye roller til JP-direktør og chefredaktør for Avisen.dk.

Claus Hovge Andersen, bladdirektør på Morgenavisen Jyllands-Posten,  får en ekstra kasket på, skriver Danske Medier, som bestyrelsesformand for det nye selskab Danske Medier Research ApS.

Selskabet blev etableret tidligere på året og står for indsamling og udvikling af relevante branchedata og statistik - som oplags-, læser-, lytter- og brugertal.

Samtidig har Danske Mediers bestyrelse udpeget chefredaktør Rasmus Emborg, Avisen.dk som ny suppleant til Pressenævnet. Han afløser Anne-Marie Dohm, der skifter fra Nordjyske Medier til direktør for DR Danmark.

Chefredaktør Jørn Broch, JydskeVestkysten, afløser samtidig Anne-Marie Dohm som dagbladsrepræsentant i Praktikudvalget for de tre journalistuddannelse - her træder chefredaktør for Familie Journal Anette Kokholm også ind som nyt ansigt og som repræsentant for magasinhusene. Hun afløser Kim Henningsen, der er stoppet som chefredaktør på Se og Hør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også