Ny direktør til Carat Deep Blue

Strategisk direktør Per Christiansen forfremmes til direktør for Aegis Medias kommunikationsstrategiske afdeling, Deep Blue.
Per Christiansen | Foto: Pressefoto, Carat Deep Blue
Per Christiansen | Foto: Pressefoto, Carat Deep Blue

Per Christiansen rykker op i hierarkiet til en post som direktør i det Aegis Media-ejede Carat Deep Blue.

Per Christiansen, 37, har været to år i Deep Blue som strategisk direktør og var inden da strategisk direktør i Mediacom.  Deep Blue er mediebureauet Carats kommunikationsstrategiske afdeling, som bl.a. arbejder med analyser og strategier.

Per Christiansen overtager jobbet som direktør for Deep Blue efter Malene Birkebæk, der tidligere på året blev forfremmet til direktør for mediebureauet Carat.

”Per Christiansen er udnævnt på baggrund af sin evne til at favne Carat Deep Blues brede kompetencefelt indenfor analyse, strategi og kommunikationsplanlægning. Han har i mange år arbejdet med succes på netop disse felter, og derfor er det naturligt at sætte ham i spidsen for at lede enheden, der arbejder på en endnu tættere integration af kompetencerne” siger Malene Birkebæk i en pressemeddelelse. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også