Jakob Høyer forlader DSB

Kommunikationschef i DSB og tidligere chefredaktør for Metroxpress, Jakob Høyer, bliver direktør og partner i kommunikationsbureauet LEAD Agency.

DSB's kommunikationsdirektør og senest kommunikationschef, Jakob Høyer, skifter stol.

Efter godt to et halvt år på DSB-pinden bliver han per 1. august en del af ledelsen og ejerkredsen i kommunikationsbureauet LEAD som ny partner og direktør. Det oplyser bureauet i en pressemeddelelse.

"LEAD vil tilbyde den bedste rådgivning også inden for PR og strategisk kommunikation, og vi får med Jakob en kolossal erfaring og unik kompetence på området, både indenfor krisekommunikation, pressekontakt og strategisk kommunikation med omverdenen. Jakob har bevist sit værd i alle hjørner af den danske kommunikationsverden, og det vil vores kunder kunne mærke," siger adm. direktør i LEAD, Kresten Schultz Jørgensen.

Jakob Høyer, 42, er tidligere chefredaktør for Metroxpress og kulturredaktør på Berlingske. I sin nye rolle hos LEAD skal han især fokusere på PR-området, hvor han tager over efter Anders K. Sørensen, der forlader bureauet.

Bureauet knyttede for nylig en anden profil med baggrund i mediebranchen til bureauet, DR's tidligere USA-korerespondent, Torsten Jansen.

Firmaets ledelsesgruppe og partnerkreds tællerKresten Schultz Jørgensen som adm. direktør, Peter Albæk som direktør for Public Affairs og Dorthe Petersen som direktør for Analyse, Viden og Politikudvikling, Torsten Jansen som seniorrådgiver for internationale kunder og chefkonsulent Jacob Holst Andersen - og per 1. august altså Jakob Høyer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også