Ole Sloth ny adm. redaktør på Ekstra Bladet

Ole Sloth bytter sin stilling som bladsalgsdirektør med det ledige job som administrerende redaktør på Ekstra Bladet.

Nyt medlem af chefredaktionen efter Claus Lunde bliver 44-årige Ole Sloth, der skifter stillingen som bladsalgsdirektør med det ledige job som administrerende redaktør.

Ekstra Bladet har med virkning fra den 1. juli udnævnt Ole Sloth, 44, til administrerende redaktør. Ole Sloth, der kommer fra en stilling som bladsalgsdirektør, vil sammen med ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen og chefredaktør Karen Bro herefter udgøre chefredaktionen på Ekstra Bladet.

I sin stilling får Ole Sloth ansvar for alle redaktionelle medarbejderaftaler, budgetter, overenskomstforhandlinger og eksterne kontrakter. Ole får ansvaret for den redaktionelle markedsføring, og han skal desuden opdyrke nye samarbejdspartnere og medvirke til at finde nye salgs- og distributionskanaler for vores redaktionelle indhold.

"Med Ole får vi en mand, der brænder for Ekstra Bladet og kan mærke vores DNA helt ind i knoglerne, udtaler ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen.

Ole Sloth er HD i afsætning, har studeret ved Harvard Business School og er netop nu ved at færdiggøre en Master i Journalistik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også