Maria Sennels tilbage til Burson-Marsteller

Efter to år som selvstændig vender Maria Sennels tilbage til Burson-Marsteller som administrerende direktør.

Maria Sennels vender i dag tilbage som administrerende direktør for Burson Marstellers danske kontor.

Dermed vender Maria Sennels tilbage til kommunkationsbureauet, hvor hun gennem seks år var administrerende direktør i Danmark, samtidig med hun også var ansvarlig for bureauets forretningsområde inden for forandringskommunikation og organisationsudvikling i Europa, Afrika og Mellemøsten.

Hun overtager ledelsen af bureauet fra Kim Larsen, der blev administrerende direktør efter Maria Sennels tilbage i 2011. I februar blev Kim Larsen imidlertid hentet til Danske Bank som topchefen Eivind Koldings personlige rådgiver.

Maria forlod Burson-Marsteller i 2011 for at starte sit eget kommunikationsbureau, Copenhagen Change, hvor hun har arbejdet med strategi- og forandringsprojekter hos flere af Danmarks største virksomheder. Hun vil videreføre arbejdet med disse kunder i Burson-Marsteller.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også