Anna Gaarslev til DR Nyheder

Efter sammenlagt 16 år på TV 2 skifter Anna Gaarslev til DR-nyhederne. Hun bliver en af korrespondenterne fra den 1. august

Endnu et kendt værtsansigt skifter kanal. Det gælder tv-journalist Anna Gaarslev, som efter16 år på TV 2 nu får job hos DR, skriver Tvtid.

TV 2-værten Anna Gaarslevs skrev i går en statusopdatering på Facebook, at hun efter sammenlagt 16 år på TV 2 slutter sig til den stadig voksende skare af tv-værter og journalister, som rokerer mellem de to hovedkanaler.

"Jeg kan ikke afsløre helt præcist, hvad jeg skal lave. Men jeg kan sige, at jeg skal være rejsende korrespondent med base i København. Det er et skidegodt tilbud," siger Anna Gaarslev til tvtid og tilføjer, at der vil være en vis hovedvægt på de europæiske lande.

"Anna er en af Danmarks rigtig dygtige journalister. Hun har den erfaring, den indsigt og den ildhu, som vi sætter pris på. Med hende styrker vi vores i forvejen meget stærke hold af korrespondenter, der dækker verden for DR, og seerne vil ofte møde hende i TV Avisen kl. 21:30 samt på vores morgenflader på P1 og DR2," siger tv-chefen for DR Nyheder, Naja Nielsen til Mediawatch.

Anna Gaarslev kan ikke kan gå nærmere i detaljer med sit nye job. DR er ved at få en større korrespondent-kabale til at gå op, og det endnu ikke er helt besluttet, hvordan den endeligt løses, siger hun.

Anna Gaarslev begynder i sit nye korrespondent-job hos DR 1. august.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også