Elming bliver på dansegulvet

NFL-vært på TV3 eller underholdningsvært på TV 2? Tv-værten Claus Elming har valgt side.

TV 2 skal ikke udvide jagten på en ny vært til Vild med dans, efter Christiane Schaumburg-Müller er skiftet til SBS.

I hvert fald har hendes medvært Claus Elming valgt at blive på TV 2, efter han i begyndelsen af året blev tilbudt at skifte til TV3 Sport og hellige sig amerikansk fodbold i NFL-turneringen som kommentator.

Claus Elming har tidligere været NFL-kommentator på det daværende TV 2 Sport ved siden af Vild med dans-jobbet, men efter TV3 købte TV 2's andel af sportskanalen og blev enejer har Claus Elming skullet vælge tv-station.

"Jeg har været 'TV 2-er' fra dag ét, og det var derfor naturligt for mig at fortsætte på TV2. Jeg skal i første omgang være vært på Vild med Dans og det nye quiz-program Pengene på bordet," siger Claus Elming i ugens udgave af Billed-Bladet, skriver BT.dk.

Ud over Vild med dans, der fejrer 10 års jubilæum på TV 2 til efteråret, skal Claus Elming være vært på quizzen 'Pengene på bordet' på TV 2, der har premiere 17. marts.

TV 2 oplyser, at der endnu ikke er fundet afløser for Christiane Schaumburg-Müller.

Tv-darling skal vælge mellem TV2 og TV3

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også