Fuhlendorff ny debatvært på Zulu

Skal vi have porno i det offentlige rum? Det vil komiker Christian Fuhlendorff have til debat i TV 2 Zulus nye debatprogram ”Én gang for alle”.
Per Fanefjord Laursen

Christian Fuhlendorff bliver vært og provokatør i nyt debatprogram på Tv2 Zulu.

Skal hash lovliggøres? Skal vi have porno i det offentlige rum? Findes Gud? Findes der UFO’er? Komiker Christian Fuhlendorff har sat sig for at få svar på disse og mange flere spørgsmål i TV 2 Zulus nye ”Én gang for alle”.

Premieren på det nye program er mandag 4. februar kl. 22.20. I debatprogrammet vil to aktuelle debattører hver uge argumentere for deres syn på et emne, og programmets uvildige jury vil afgøre, om f.eks. kongehuset bør afskaffes.

"Jeg elsker en god diskussion, men der også bare emner, hvor man aldrig bliver enige. Dem prøver jeg at få ud af verden i det her program, en gang for alle," siger Christian Fuhlendorff i en pressemeddelelse.

Næppe mest oplagte vært
"Christian er måske ikke den mest oplagte vært til et debatprogram. Han er bestemt ikke nogen moderator, men snarere en provokatør, der med en skæv og humoristisk facon tør tage fat i yderlighederne," erkender kanalchef for TV 2 Zulu, Maiken Wexøe.

"Han kan faktisk ikke lade være. Christian tør, hvor andre tier. Derfor glæder vi os meget til at se ham vende tingene på hovedet - en gang for alle."

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også