TV 2 Fyn henter økonomichef fra Fynske Medier

Flemming Kjær Hansen afløser Hans Tønnesen som økonomichef på TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn henter ny økonomichef i skikkelse af Flemming Kjær Hansen, 59. Han afløser Hans Tønnesen, der sidst på foråret går på pension - når årsrapporten er færdiggjort. Det oplyser TV 2-regionalen i en pressemeddelelse.

Flemming Kjær Hansen har siden 2007 været økonomichef på Fynske Medier, der bl.a. udgiver dagbladene Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis etc., og var inden da økonomichef på TV 2 Danmark i en længere årrække. 

På TV 2 Fyn bliver han en del af ledelsesgruppen sammen med redaktionschef Marianne Holst Hyrlov, teknikchef Ken Petersen, kanalchef Rikke Bekker og nyhedschef Jakob Risbro.

"TV 2 Fyn er begyndt på en spændende fornyelsesproces, som jeg meget gerne vil være en del af i de kommende år. Jeg ser frem til at være en del af et ledelsesteam med kreative ildsjæle, der brænder for at skabe nyt tv og nye forandringer i det fynske mediebillede," siger Flemming Kjær Hansen i meddelelsen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også