Ekstra Bladet udnævner 4 nye ledende redaktører

Ekstra Bladet henter nye, yngre og interne kræfter til den øverste redaktionelle ledelse - makkerpar skal lede Ekstrabladet.dk.

I forbindelse med omrokeringen i Ekstra Bladets top har avisen i dag også udpeget fire nye ledende redaktører.

Det oplyser Ekstra Bladet i en meddelelse.

Mette Fleckner, 44, og Niels Pinborg, 38, skal sammen lede Ekstrabladet.dk. Begge har været chef for Ekstra Bladets kriminalredaktion og kommer senest fra job som nyhedschefer på Ekstrabladet.dk.

Lisbeth Langwadt, 33, bliver chef for Ekstra Bladets nye digitale betalingsområde, der lanceres efter nytår. Langwadt har bl.a. opbygget Ekstra Bladets meget roste lørdagsmagasin Ekstra.

Miki Mistrati, 44, bliver chef for graver- og kampagne journalistikken, som i fremtiden vil få en endnu mere fremtrædende plads på de digitale platforme.

Derudover er Søren Lauridsen, 39, udpeget til redaktionel udviklingschef. Han kommer fra en stilling som redaktionschef på Sporten.

Fra 1. januar udgør de fire nyudnævnte sammen med ledende redaktør for papiravisen, Morten V. Poulsen, og ledende sportsredaktør, Allan Olsen, samt Ekstra Bladets chefredaktion mediehusets øverste redaktionelle ledelse.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også