Topproducer bytter DR ud med TV 2

DR-producer siden 1984 Sven Clausen falder for aldersgrænsen i DR og forlader huset fra årsskiftet. I stedet går han til TV 2.
Per Fanefjord Laursen

DR-producer siden 1984 Sven Clausen forlader fra årsskiftet DR for i stedet at tiltræde en stilling som drama-konsulent for TV 2, skriver BT ifølge tvnyt.com.

Sven Clausen har produceret en række af dramaserier, som 'Taxa', 'Rejseholdet', 'Ørnen', 'Krøniken' og 'Livvagterne'.

Han var frem til 1984 souschef på Aalborg Teater. I 1984 blev Sven Clausen hentet til DR, i første omgang som dramaturg, og fra 1987 som producent i TV-Drama.

Her har han især udviklet, og løbende raffineret, serie-produktionen med krav om høj kvalitet i alle funktioner.

Men nu må Sven Clausen stoppe i DR, fordi han - iflg. BT - ligesom den fhv. chef Ingolf Gabold, er faldet for aldersgrænsen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også