Mastiff hyrer reality producent

Produktionsselskabet Mastiff har ansat Jacob Juhl, der kommer fra Strix, som reality producent og programchef.

Mastiff henter flere kræfter til ledelsen og ansætter Jacob Juhl i en nyoprettet stilling som programchef med ansvar for Mastiffs reality programmer og som producent på Paradise Hotel. Det oplyser Mastiff i en pressemeddelelse.

Jacob Juhl bliver en del af Mastiff’s ledelse sammen med programchef med ansvar for underholdningsprogrammer, Karen Thomsen, COO Camilla Gundtoft og adm. dir. Mads Ulrick Holmstrup.

”Jacob har årelang erfaring med tv produktion og specifikt inden for realitygenren, hvor han er en af de mest erfarne producenter i Danmark. Det giver os de bedste forudsætninger for også fremadrettet at sikre vores programmers høje kvalitet og ikke mindst fortsætte og styrke Mastiff’s fokus på udvikling af nye succesfulde programserier,” siger Mads Ulrick Holmstrup i meddelelsen.

Jacob Juhl kommer fra en stilling som executive producer og del af ledelsen på tv-produktionsselskabet Strix, hvor han de sidste mange år blandt andet har været producent på 'Robinson Ekspeditionen', 'Med Kniven for struben' og har senest også har været producent og vært på TV3’s efterårssucces 'Forfulgt'.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også