DR hyrer Berlin-korrespondent

Michael Reiter bliver DR Nyheders nye, faste korrespondent i Tyskland.

Syv år uden fast korrespondent i Tyskland slutter i DR Nyheder, når 37-årige Michael Reiter per 1. december tiltræder som Berlin-korrespondent, melder DR.

Michael Reiter har de seneste 11 år arbejdet i Berlin – som freelancejournalist, forfatter og pressemedarbejder på den danske ambassade. Han har siden 2009 lavet indslag til flere DR-programmer som 'Europa Lige Nu’ og ’Orientering’ på P1 og medvirket i ’Deadline’ og ’Europa eller Kaos’ på DR2.

”Med sin dansk-tyske baggrund har Michael Reiter et særdeles indgående kendskab til landet, og vi glæder os til at have ham på plads i Berlin, så vi kan få flere vinkler på og nuancere dækningen af - ikke kun Tyskland og tyske forhold, men også den aktuelle europæiske krise og andre emner af betydning for Danmark, som Tyskland vil være et naturligt udgangspunkt for,” siger udlandschef Thomas Falbe, DR Nyheder, i pressemeddelelsen.

De seneste år har DR klaret sig med freelancere fra Berlin eller DR-medarbejdere udsendt til den tyske hovedstad for en kortere periode.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også