Nyt job til Christian Scherfig

Radio- og tv-nævnets formand Christian Scherfig tiltræder i denne uge et nyt fuldtidsjob som partner og Head of Corporate/M&A i advokatfirmaet BvHD.
Per Fanefjord Laursen

Radio- og tv-nævnets formand Christian Scherfig tiltræder i denne uge et nyt fuldtidsjob. Titlen bliver partner og Head of Corporate/M&A i advokatfirmaet BvHD.

Scherfig har tidligere haft et fuldstidsjob ved siden af formandsposten i nævnet, der er en central instans for dele af den danske mediebranche.

Han var i seks år direktør for Dansk Design Center, men forlod jobbet i maj 2011. Ved den lejlighed gjorde han klart, at han gerne ville holde fast i berøring med medieområdet i næste job.

Skal du trække på din viden om mediejura i jobbet?

“Ja. Kontoret beskæftiger sig bl.a. med medier i bred forstand. Mit arbejde kommer til at omfatte strategi, forretningsudvikling, ledelse og kunderelationer,” siger Christian Scherfig.

Ud over ansvaret for at lede og styrke kontorets Corporate/M&A praksis vil Christian Scherfig være involveret i en allerede igangsat fusionsproces med det internationale advokatfirma Bird & Bird.

Fusionen forventes at have effekt fra maj 2013, og vil omfatte flere end 1200 advokater med klienter i 118 lande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også