Svein Gilbu ny mediechef i Helsingør

Svein Gilbu er udnævnt til ny mediechef for Helsingør Dagblad og dermed daglige leder af mediehuset.
Per Fanefjord Laursen

Svein Gilbu er i dag udnævnt til ny mediechef for Helsingør Dagblad og bliver dermed den daglige leder af mediehuset.

Den nye mediechef har det seneste år på konsulentbasis bistået med en omfattende udviklingsproces af aktiviteterne i Helsingør.

”Helsingør Dagblad er den eneste danske lokalavis, som har fremgang i oplaget. Det er resultatet af den udvikling og modernisering af især bladsalgsaktiviteterne, som Svein Gilbu har stået i spidsen for. Samtidig er det lykkedes at skære omkostningerne i administration, IT og Prepress med flere millioner kroner og dermed vil Helsingør Dagblad atter give et pænt overskud næste år, efter at vi har været ramt af annoncenedgangen i år,” siger Arne Ullum, mediedirektør i North Media og adm. direktør for Helsingør Dagblad i en pressemeddelelse.

Den 65-årige Svein Gilbu er et kendt ansigt i den danske mediebranche. Blandt andet som direktør for Berlingske Lokalaviser fra 1981 til 2006.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også