Troels Kløvedal sejler og fortæller på TV 2 FRI

TV 2 har indkøbt programserie med Troels Kløvedal og Nordkaperen til TV 2 Fri, der går i luften næste forår.

Når TV 2 Fri har premiere i 2013 bliver det bl.a. med programserien 'Mit Danmark' i seks afsnit. Her tager sejleren og forfatteren Troels Kløvedal seerne med på tur i Nordkaperen langs Danmarks 7200 kilometer kystlinje.

"Troels Kløvedal er en af vores bedste historiefortællere, og jeg er sikker på, at det bliver fantastisk at se og høre hans syn på og kærlighed til Danmark. Det bliver natur, kultur, spændende danskere med noget på hjerte, historie og sejlads pakket ind i smukke billeder," siger kanalchef Maiken Wexø, TV 2 Networks, i en pressemeddelelse.

TV 2 løftede i går sløret for TV 2 Fri. Ud over et dagligt to timers live magasinprogram, der skal være i nærkontakt med naturen, er 'Mit Danmark' det første program på den kommende kanal, som TV 2 har offentliggjort indtil videre.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også