Tv-producent Klaus Birch 50 år

I dag fylder tv-producent og direktør Klaus Birch 50 år.
Per Fanefjord Laursen

Tv-producent Klaus Birch, adm. direktør for Film- og tv-selskabet B-film, Svendborg, fylder 50 år den 9. oktober.

Fra basen ved Svendborg Sund har selskabet produceret flere end 200 dokumentarprogrammer til primært TV 2 og DR, hvoraf "Alarm 112" på TV 2 er den mest sete og længst kørende serie.

Først virkede han på TV-Aalborg og fra 1988 på den regionale TV-2 station, TV Nord, i Åbybro. I 1993 skiftede han til Nordisk Film i København, hvor han var med til at producere Eleva2ren, før han i 1997 blev journalist på TV2's dokumentariske flagskib, "Fak2eren".

Her producerede han flere debatskabende dokumentarprogrammer. Blandt andre "En Mur af Tavshed" om børn, der mister en forælder - et program, der indbragte Klaus Birch en nominering til Cavlingprisen (2000).

I 2001 etablerede han sit eget filmselskab og i 2003 blev Klaus Birch af den danske tv-branche tildelt prisen for "Årets Bedste Dokumentar" for "Sorgens Børn". Udover "Alarm 112" er det også blevet til adskillige dokumentarer og reportageserier til TV 2.

Ved siden af TV-produktionen har Klaus Birch bevæget sig ind i produktion af informations - og undervisningsfilm, og har blandt andet leveret film og E-learning til danske regioner, Cowi, Kræftens Bekæmpelse og A.P. Møller Mærsk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også