Mouritzen afløser Trads på Berlingske

Kristian Mouritzen bliver ny USA-korrespondent for Berlingske med base i Washington DC.

Nuværende redaktør for politik og udland på Berlingske, Kristian Mouritzen, skifter per 1. februar rolle og bliver USA-korrespondent for avisen med base i Washington DC.

Det oplyser han på Facebook.

Kristian Mouritzen afløser David Trads, der skifter korrespondent-jobbet ud med en stilling som international direktør i Metro International.

Kristian Mouritzen har været på Berlingske i fem år, han kom til avisen fra en stilling som udlandsredaktør i DR. Han har tidligere været redaktør på Ritzaus Bureau og på TV 2 og er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus i 1974.

Berlingske har desuden korrespondenten Poul Høi i USA.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også