Irene Strøyer fra TV 2 til DR Medier

Irene Strøyer skifter fra TV 2 til DR Medier, hvor hun skal fungere på tværs af DR1, DR2 og DR3 – i første omgang især DR2.
Per Fanefjord Laursen

DR Medier henter Irene Strøyer fra TV 2. Hun skal arbejde på tværs af DR1, DR2 og DR3 – i første omgang dog især med fokus på DR2.

Irene Strøyer er ansat som redaktør, hvor hun skal arbejde på tværs af DR1, DR2 og det kommende DR3. I første omgang skal Irene Strøyer især have fokus på, hvad der kommer på kanalen på DR2, når kanalen bliver relanceret i starten af 2013.

Irene Strøyer kommer fra et job som faktaredaktør og teamchef i TV 2’s programafdeling, hvor hun også var en del af ledergruppen.

På TV 2 har hun stået bag programserier som ’Mormors Bordel’, ’Ingen kære mor’ og ’Danmark ifølge Bubber’, ligesom hun også har været med til at skabe DR2-serien ’Sex, kaos og bekendelser’ og det prisbelønnede DR1-program ’Mission Baby’.

Irene Strøyer er uddannet journalist fra RUC i 2002, og inden hun kom til TV 2 har hun blandt andet arbejdet hos Koncern, Eyeworks og Bastard Film og som producent og redaktionschef på tværs af genrerne. Irene Strøyer har arbejdet med alt fra undersøgende journalistik til reality.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også