Ny chef hos DR Nordjylland

Gitte Sørensen bliver redaktionschef hos DR Nordjylland efter at have været konstitueret i stillingen i sommer.

1. oktober sætter Gitte Sørensen, 55, sig igen, men nu officielt, i redaktionschefstolen hos DR Nordjylland. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Efter at have været konstitueret i stillingen siden 1. maj, fortsætter hun nu fast i stillingen.

Gitte Sørensen, 55 år, har arbejdet i DR siden 1983. Først som nyhedsjournalist og nyhedsvært, siden som redaktionssekretær og daglig leder af nyhedsredaktionen på DR Nordjylland.

”Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg gerne vil lede journalistisk, som jeg har gjort i mit tidligere job som redaktionssekretær. Men det har været en gave i de seneste fem måneder at få afprøvet kombinationen af journalistisk ledelse og personaleledelse,” siger hun.

DR Nordjylland med base i Aalborg har omkring 30 ansatte.

Stillingen som redaktionschef hos DR Nordjylland blev ledig, da Jesper Bradsted i marts 2012 efter fire år som redaktionschef, fik ansvaret for DR's satirehold og talentudvikling i DR Ung i DR Byen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også