'Gorm' fylder 70 år på søndag

Tv-værten og journalisten 'Gorm', der i 70'erne nedbrød de gamle regler for tv-journalistik og forandrende mediet, fylder 70 år på søndag.
Per Fanefjord Laursen

Journalist og tv-vært Hans-Georg Møller, også kendt som ‘Gorm’, fylder 70 år på søndag.

Gorm er uddannet journalist og kom i 1968 til DR efter at have skrevet for forskellige dagblade rundt om i landet.

På DR virkede han som vært, producer, tilrettelægger og redaktør på programmer, lige fra samfundsmagasinet Kontakt, og ikke mindst som medvært på de to genrebrydende aktualitetsprogrammer Kanal 22 og Lørdagskanalen. Blandingen af egne journalistiske afsløringer og populær underholdning - tilsat en ny værtsrolle - dannede senere baggrund for TV 2s ‘Eleva2eren’.

Senere var han vært på det juridiske spørgemagasin ‘Hvad siger loven’, kriminalmagasinet ‘Uopklaret’, TV-Avisen og DR-sporten.

Han var også vært på første runde af Sporløs og konceptudvikler og vært på det historiske spørgeprogram ‘Hvornår var det nu det var.’

Efterfølgende blev han nyhedsvært på TV3 i slutningen af 90’erne, konsulent for TV2 Charlie og nyhedsvært på Sky Radio i årene 2003-2005.

Hans-Georg Møller har optrådt som lærer på kommunikationskurser for kolleger og erhvervsledere i Danmark, Norge, Sverige og Grønland og har skrevet et par bøger om emnet.

I april i år fik han CARE prisen for sin indsats for at støtte den humanitære hjælpeorganisation CAREs arbejde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også