Thomas Bertelsen forlader OMD

Efter syv år forlader Thomas Bertelsen jobbet som øverste chef for mediabureauet OMD. Han erstattes med en intern forfremmelse.
Per Fanefjord Laursen

Thomas Bertelsen har opsagt sin stilling som administrerende direktør for OMD. Han fratræder i løbet af de kommende uger og vil derefter overveje, hvilken retning karrieren skal gå, oplyser bureauet i en pressemeddelelse.

Med syv år på posten er Thomas den hidtil længst siddende administrerende direktør for OMD.

"Jeg har haft nogle fantastiske år hos OMD, og jeg er meget stolt over de resultater, vi har skabt. Efter 7 år på posten og 14 år i alt i selskabet har jeg behov for nye udfordringer. Jeg har nogle forskellige muligheder, som jeg skal tænke over og i dialog om i den kommende tid," siger Thomas Bertelsen.

OMD's bestyrelsesformand Peter Gottfredsen udtaler: "Thomas har adviseret mig om sine overvejelser for nogle måneder siden, og vi har derfor haft god tid til at finde en passende afløser.

Den nye  direktør er fundet i egne rækker. Dorthe Bjerregaard-Knudsen bliver ny administrerende direktør for OMD. Hun har været direktør for Omnicom Media Groups analyse- og rådgivningsenhed BrandScience siden 2005.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også