Baden og Steffensen rykker sammen

Tidligere direktør for Jøp, Ove & Myrthu går sammen med en anden garvet kommunikatør og journalist i rådgivnings-joint venture.

De to selvstændige kommunikationsrådgivere og journalister Mikael Baden og Palle Steffensen får samme base fremover for at trække på fælles kompetencer og ressourcer. I første omgang er der tale om en "indholdsmæssig joint venture" - de to etablerer ikke formelt fælles rådgivningsfirma ala Kristiansen og Ulvemann - eller Kaster og Gaardbo - men det kan blive næste skridt, oplyser Mikael Baden.

Mikael Baden er tidligere direktør i Jøp, Ove og Myrthu, som han forlod i begyndelsen af sommeren efter fem år. Han har før da bl.a. arbejdet som erhvervsreporter ved Berlingske Nyhedsmagasin og som journalist ved Ritzau og Dagen.

Palle Steffensen har bl.a. sin journalistiske fortid i DR som medlem af chefredaktionen og redaktionschef på TV Avisen. Han har gennem de seneste mange år været selvstændig kommunikationsrådgiver, men stod for tre år siden til at vende retur til DR som chefredaktør for P3, P4 og Radioavisen - et job han dog valgte at springe fra i sidste øjeblik på grund af omlægninger i DR.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også