Peter Qvortrup Geisling til TV Avisen

Tv-lægen bliver sundhedskorrespondent i DR Nyheder - sundhedsstoffet skal have højere prioritet i TV Avisen.

I rækken af korrespondenter, der skal være faste eksperter og ansigter udadtil på TV Avisens kernestofområder, støder tv-lægen Peter Qvortrup Geisling nu til som sundhedskorrespondent.

"Peter er ud over læge også uddannet journalist og er en kritisk journalist, selvom de fleste nok kender ham som meget jovial og hyggeligt, så det venter vi os meget af," siger Naja Nielsen, redaktionschef i DR Nyheder med ansvar for nyhedsudendelserne på DR1 og DR2.

Ansættelsen sker som et led i relanceringen af TV Avisen på DR1, hvor DR Nyheder har valgt at give sundhedsstoffet højere prioritet.

"Sundhedsstoffet er et af de områder, vi opruster på, fordi folk generelt interesserer sig mere og mere for sundhed, og fordi det er et område, som samfundet poster rigtig mange penge og ressourcer i. Derfor ligger der også mange væsentlige historier her om, hvad der f.eks. virker og ikke virker," siger Naja Nielsen.

Hun uddyber, at rygraden i den nye lange nyhedsudsendelse kl. 21.30 (premiere 3. september) først og fremmest bliver stofområderne politik, udland og økonomi/erhverv. Men derudover sker der altså også en oprustning på stofområderne sundhed, samt privatforbrug og endelig det stof, der går under betegnelsen "tendenser i tiden". Af de tre områder er det dog kun sundhedsstoffet, der får en fast korrespondent tilknyttet.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også