Ove Mulvad er død

Direktøren for TV 2/Fyn mellem 1997 til marts 2012, Ove Mulvad, døde i går efter længere tids sygdom.
Per Fanefjord Laursen

Direktør for TV 2/Fyn fra september 1997 til marts 2012, og formand for ’Foreningen af TV 2-regioner’ fra 2003 til i år, Ove Mulvad, døde i går mandag efter længere tids alvorlig sygdom, skriver Tvnyt.com.

Han blev 61 år.

Ove Mulvad kom oprindeligt fra Aarhus og blev uddannet i musikvidenskab og dramaturgi fra Aarhus Universitet. Fra 1978 til 1989 var han regissør og senere produktionsleder ved DR Provinsafdelingen i Aarhus og arbejdede iflg. Wikipedia bl.a. med ’Jul i Gammelby’ og ’Jul på Slottet’.

I 1989 kom han til TV Midt/Vest i Holstebro som programmedarbejder og producer, men rykkede i 1994 til TV 2 i Odense, hvor han blev uddannelsesleder.

I 1997 blev han udnævnt til direktør for TV 2/Fyn, og en af de første ting han stod i spidsen for var flytningen af TV 2/Fyn fra Svendborg til de nuværende lokaler i Odense.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også