MediaWatch

Steffen Weber ny topchef i Teracom A/S

Steffen Weber er blevet udnævnt til administrerende direktør for Teracom A/S efter at have været konstitueret på posten siden november 2011. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Steffen Weber er blevet udnævnt til administrerende direktør for Teracom A/S efter at have været konstitueret på posten siden november 2011. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Steffen Weber har siden 2009 været økonomidirektør i Teracom A/S, som siden 2010 har været en del af den svenske Teracom-koncern, der udbyder tjenester indenfor radio, tv, netløsninger samt indplaceringer og service i den landsdækkende infrastruktur.

Steffen Weber var i positionen som økonomidirektør bl.a. central for salget af selskabet til Teracom Group i 2010.

Teracom A/S var indtil 2010 ejet af DR og TV 2 under navnet Broadcast Service Danmark. Selskabet projekterer, etablerer og driver jordbaserede sendenetværk for radio og tv til modtagelse via antenner fra 34 mastepositioner over hele Danmark. Derudover udbyder Teracom A/S også teletjenester til danske teleoperatører.

Teracom Group består foruden Teracom i Danmark også af Boxer og PlusTV, som udbyder betalings-tv tjenester til husstande i Sverige, Danmark og Finland.

Koncernen omsætter for cirka 3,4 mia. kr. og har omkring 700 ansatte.

- TBC
 

Mere fra MediaWatch

Kvinder i metoo-dokumentar kritiserer Politikens beskrivelse af Jes Dorph-sag

Politiken bragte i januar en ensidig og mangelfuld beskrivelse af de sager, Jes Dorph-Petersen blev beskyldt for i advokatundersøgelsen på TV 2, mener de kvinder, som står bag beretningerne. Kritikken "gør indtryk" på Politikens chefredaktør, Anne Mette Svane, som dog står ved den journalistiske behandling.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs