Inger Bach fylder 60 år

Det er en af nøgleskikkelserne i DR-systemet, der i dag fylder 60 år. Direktør for DR Danmark, Inger Bach, er ikke en af de mest synlige DR-direktører i offentligheden, men sidder på en af de helt centrale poster i mediehuset - som hovedansvarlig for, at DR opfylder sin forpligtelse til at nå ud i hele Danmark.
Per Fanefjord Laursen

Det er en af nøgleskikkelserne i DR-systemet, der i dag fylder 60 år.

Direktør for DR Danmark, Inger Bach, er ikke en af de mest synlige DR-direktører i offentligheden, men sidder på en af de helt centrale poster i mediehuset - som hovedansvarlig for, at DR opfylder sin forpligtelse til at nå ud i hele Danmark.

Inger Bacher har da også sine rødder i provinsen - nærmere betegnet Silkeborg-egnen. Hun er uddannet journalist og kom i 1972 til Midtjyllands Avis i Silkeborg og var derefter hos Venstrepressens Bureau i København og hos Kristeligt Dagblad.

I 1980 indledte hun sin lange karriere i DR, hvor hun blev journalist på DR Syd, Aabenraa, tilrettelægger ved TV Syd, Haderslev, studievært m.v. på DR Syd, Aabenraa og redaktionschef på DR Syd, frem til 2002.

Hun blev udviklings- og redaktionschef for DR's ni distrikter, og senere blev Inger Bach chef for DR Fakta i Århus.

I slutningen af 2009 kom den omfattende organisationsændring i DR, og i den proces blev der peget på Inger Bach som én af de fire nye indholdsdirektører i DR.

Inger Bach blev meget passende direktør for ‘DR Danmark’, som har ansvaret for DR’s regionale programvirksomhed, for den programproduktion, der ligger i Århus, og for børne- og ungdomsprogrammer og en række livsstilsprogrammer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også