Magasinet Liv får ny skønhedsredaktør

Mette Bundgaard er ny skønhedsredaktør på Benjamin-magasinet Liv.
MediaWatch

Benjamin Media-magasinet Liv har fundet sin nye skønhedsredaktør, som bliver Mette Bundgaard.

Livs chefredaktør Ann Qvist beskriver hende som "en virkelig dygtig kvinde med mere end 25 års erfaring i branchen".

Mette Bundgaard er kosmetolog og makeupartist og har arbejdet på talrige mode- og reklameoptagelser gennem årene. Sideløbende har hun fået stillet skrivelysten ved at levere skønhedsstof til diverse magasiner.

"Per 1. maj bliver det på Liv, at vi skal nyde godt af Mettes mange kompetencer, og det glæder vi os meget til. Læseren ved, at hun i Liv får både smukke og oplysende skønhedsartikler, der giver ekstra viden og nyttig inspiration til hendes skønhedsrutiner, og det arbejde vil Mette Bundgaard i den grad være i stand til at fortsætte og udvikle," tilføjer Ann Qvist.

 

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også