Sussi La Cour ny blogger på Avisen.dk

Avisen.dk får en ny blogger om bord i skikkelse af den tidligere pornostjerne, sitcom skuespiller, undertøjsdesigner og indehaver af Katja K Studio, Sussi La Cour, tidligere Katja Kean.

Avisen.dk får en ny blogger om bord i skikkelse af den tidligere pornostjerne, sitcom skuespiller, undertøjsdesigner og indehaver af Katja K Studio, Sussi La Cour, tidligere Katja Kean.

"Det bliver en meget personlig og meget ærlig blog, hvor jeg med udgangspunkt i min egen karriere og den virkelighed, jeg kender, vil hjælpe andre til at navigere i livet og karrieren," siger Sussi La Cour i en pressemeddelelse.

44-årige Sussi la Cour er i øjeblikket i gang med en masteruddannelse i oplevelsesledelse på Roskilde Universitet og rådgiver ved siden af virksomheder og privatpersoner i forandring - et emne der også bliver omdrejningspunktet på hendes blog på Avisen.dk.

Her har chefredaktør Rasmus Emborg store forventninger til Sussi La Cours nye blog på netavisen, der har særligt fokus på arbejdslivet.

”Sussi La Cour skiller sig ud, fordi hun ud over sin faglighed har en personlig historie og nogle erfaringer, der giver hende en meget høj troværdighed, når hun rådgiver om forandringer i arbejdslivet,” siger han i meddelelsen.

Øvrige bloggere på Avisen.dk tæller bl.a. S-politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil og forfatter til flere bøger om karriereudvikling, Peter Horn.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også