Folketidende Gruppe får ny direktør

Jan Holmboe (54) bliver ny adm. direktør for Folketidende Gruppen, der udgiver dagbladet Lolland-Falsters Folketidende, en række ugeaviser samt Radio Sydhavsøerne og bladdistribution. Selskabet er desuden medejer af trykkerier i Nykøbing F. og Malmø.
MediaWatch

Jan Holmboe (54) bliver ny adm. direktør for Folketidende Gruppen, der udgiver dagbladet Lolland-Falsters Folketidende, en række ugeaviser samt Radio Sydhavsøerne og bladdistribution.

Selskabet er desuden medejer af trykkerier i Nykøbing F. og Malmø.

"Jeg er sikker på, at vi har fået den rigtige person til at tage over - og i øvrigt stolt over, at Jan Holmboe med den solide forretnings- og mediemæssige baggrund, han har, vælger at komme til Lolland-Falster og vores mediehus," siger Lars Hvidtfeldt, der bestyrelsesformand for Lolland-Falsters Folketidende i meddelelsen.

Jan Holmboe overtager direktørposten 1. juni og efterfølger Niels Kristian Bjerre, der efter godt 30 år som administrerede direktør går på pension.

Udnævnelsen markerer afslutningen på den proces avisen har været igennem siden efteråret 2011, hvor avisens ledelse blev fyret bortset fra Niels Kristian Bjerre.

Jan Holmboe kommer fra en stilling som økonomichef i Berlingske Lokale Medier. Før da har han blandt andet været it-direktør i Fynske Medier og før det gennem en årrække direktør i A/S Svendborg Avis. Han er oprindelig handelsuddannet (HD) og har efterfølgende blandt andet taget en MBA-uddannelse. Siden 1991 har Jan Holmboe været i mediebranchen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også