Parbo ny formand for STV

I forbindelse med at STV’s tidligere bestyrelsesformand, Allan Wahlstrøm har valgt at fratræde sin post, indtræder Peter Parbo som ny formand for bestyrelsen, oplyser produktionsselskabet i en pressemeddelelse. Peter Parbo har blandt andet lang erfaring fra tv-branchen og var fra 1990-2003 økonomidirektør i TV 2, som han efterfølgende frem til 2006 var adm. direktør for. Han har desuden været direktør for De Bergske blade.
MediaWatch

I forbindelse med at STV’s tidligere bestyrelsesformand, Allan Wahlstrøm har valgt at fratræde sin post, indtræder Peter Parbo som ny formand for bestyrelsen, oplyser produktionsselskabet i en pressemeddelelse.

Peter Parbo har blandt andet lang erfaring fra tv-branchen og var fra 1990-2003 økonomidirektør i TV 2, som han efterfølgende frem til 2006 var adm. direktør for. Han har desuden været direktør for De Bergske blade.

I dag driver Peter Parbo konsulentvirksomhed og er desuden formand for Århus Teater og medlem af bestyrelsen i Jydske Vestkysten.

”Jeg byder Peter velkommen til STV, og er yderst tilfreds med at vi får en formand, som både er branchekyndig og kan videreføre bestyrelsens arbejde med at styrke vore selskabers økonomi efter en række svære år. Med Peter Parbo, får STV en formand med stor indsigt i branchen, stor økonomisk viden, et stort netværk - men også et hjerte, der banker for de gode fortællinger,” siger STV’s adm. direktør René Szczyrbak i meddelelsen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også