Tina Bilsbo til DR

Tina Bilsbo skal fremover træne og udvikle DR's radioværter.

Producent hos Douglas Entertainment, Tina Bilsbo, skifter til DR, hvor hun skal hjælpe radioværter med faglig udvikling og sparring. Det skriver DR i et nyhedsbrev.

I første omgang skal Tina Bilbo arbejde med værterne på Mama Radio, programmet 'Monte Carlo' på P3 og et nyt sportsprogram, der er undervejs på P3. Dertil kommer den løbende udvikling af værtsprofilerne i tæt samarbejde med DR Mediers radioværtsredaktør Jesper Dein.

"Alle værter er forskellige og intet udviklingsforløb er det samme. Nye talenter skal forløses, mens rutinerede værter skal vedligeholdes og opmuntres til, at blive ved med at udvikle sig. Det er noget af det mest interessante, ved netop at arbejde med værter - og det glæder jeg mig til," siger Tina Bilsbo i meddelelsen.

Chefkonsulent Lise Mühlhausen i DR Værter uddyber:

"DR Værter har brugt Tina Bilsbo løbende som ekstern konsulent på alle vores radiokanaler med stor succes de sidste par år. Med hende får vi en kontinuerlig og passioneret indsats på radioen. Og så har Tina en fantastisk energi, som jeg er sikker på smitter af rundt omkring i huset."

Tina Bilsbo har hos Douglas Entertainment været producent på TV 2's 'Live fra Bremen' og har i årenes løb arbejdet med både radio og tv, blandt andet som vært, tilrettelægger og redaktionschef.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også