Blu udnævner ny kreativ direktør

Thomas Strøbech skal være ny kreativ direktør hos produktionsselskabet Blu.
MediaWatch

Blu, der blandt andet producerer X Factor, har udnævnt Thomas Richardt Strøbech (35) til kreativ direktør i en nyoprettet stilling. Han tiltræder sit nye job den 12. marts 2012, skriver Blu i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling som underholdningschef i Nordisk Film TV. Han har tidligere været programchef og udviklingschef i Mastiff og stået bag programmer som Vild med Dans, Maestro, Fangerne på Fortet og Den Store Klassefest.

"Thomas og Blu er så oplagt et match, at man næsten kan undre sig over, at vi først har fundet hinanden nu. Med ansættelsen af Thomas styrker vi ledelsen på Blu, og sætter en tyk streg under, at kreativitet og kompromisløs kvalitet er kernen i alt, hvad vi gør. Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet," siger Kim Ardal, adm. direktør i Blu, i en pressemeddelelse.

Thomas Richardt Strøbech beskriver Blu som noget "helt særligt i den danske tv-branche".

"Derfor glæder jeg mig meget til at tage fat på nye, spændende opgaver sammen med husets mange dygtige medarbejdere," siger han i meddelelsen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også