Anders Kjærulff Christensen til 24syv

Efter tre år som projektleder for Nationen.tv rykker Anders Kjærulff Christensen fra Ekstra Bladet til Radio 24syv.
MediaWatch

I forbindelse med transformeringen fra værts- og journaliststyret til brugerstyret web-tv på Ekstra Bladets debatplatform Nationen, er Anders Kjærulff Christensens position som projektleder blevet overflødiggjort.

”Der er ingen grund til at jeg sidder og gør alt muligt med de videoer. Det kan brugerne selv finde ud af,” siger han.

Derfor forlader han Ekstra Bladet pr. 1 marts i første omgang for at blive selvstændig og arbejde på Radio 24syv.

”Jeg savner radio,” indrømmer Anders Kjærulff, som tidligere har arbejdet på P1 hos DR i 16 år.

”Det har været rigtig spændende at arbejde med et medie som Nationen, som jeg tror har rigtig meget potentiale, og det har desuden været udfordrende og sjovt at prøve kræfter med det skrevne og visuelle medie, men nu er det tid til at prøve kræfter med en anden kompetence,” siger han.

- CT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også