Mads Steffensen ny vært på gammelt program

Radiovært Mads Steffensen vender tilbage til fjernsynsskærmen med ny værtsrolle i DR-klassikeren ’Kender du typen’.
MediaWatch

Den folkekære radio- og tv-vært på DR, Mads Steffensen, bliver fra torsdag d. 15. marts og de følgende torsdage ny vært på DR1’s livsstilsprogram ’Kender du typen’.

Mads Steffensen er kendt fra værtsrollen på ’Aftenshowet’ på DR1, som er en rolle, han har bestredet i fire år, frem til slutningen af 2010. Desuden er han også ankermand for radioprogrammet ’Mads og Monopolet’, som fortsætter ufortrødent på trods af Mads’ nye job.

Mads Steffensen glæder sig til det nye job.

”Jeg har altid godt kunnet lide det program. Det er sjovt at se, hvordan andre bor, blive overrasket eller bekræftet – i det hele taget lære lidt om, hvem de er. Så jeg ser fremt il – på helt legal vis og med en invitation i baglommen – at crashe en hel masse hjem og se mig lidt omkring,” siger Mads Steffensen til Ekstrabladet.dk

Mads Steffensen kan dog også opleves på tv inden den 15. marts. Steffensen skal nemlig være vært sammen med Louise Wolff ved den store 'Danmarks Indsamling' på DR1 fredag den 3. februar kl. 19.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også