Pittelkow forlader JP

Efter 17 år som kommentator på Jyllands-Posten rykker Ralf Pittelkow videre.
MediaWatch

Ralf Pittelkow er efter sine 17 år som kommentator på Jyllands-Posten sagt op for at få "foden under eget bord"

Han kan stadig ikke fortælle om de nærmere detaljer. 

”Af rent praktiske grunde kan jeg ikke fortælle det endnu, da der endnu er nogle småting, der skal falde på plads,” siger Ralf Pittelkow til Jp.dk.

Det skyldes dog ikke utilfredshed med Jyllands-Posten eller dens læsere, at han stopper. Dem der til gengæld har været utilfredse med Ralf Pittelkows analyser skal ikke glæde sig for tidligt, han fortsætter nemlig som samfundsdebattør.

”Jeg fortsætter på fuldt tryk med at kommentere samfund og politik. Det bliver så inden for nye rammer,” siger Ralf Pittelkow til Jp.dk. 

Ralf Pittelkows afsked med Jyllands-Posten efterlader ifølge avisens chefredaktør Jørn Mikkelsen "et stort hul".

Pittelkow vil ikke i første omgang blive erstattet direkte, men lederen af Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion, Christine Cordsen, vil analysere dansk politik mere regelmæssigt.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også